Børnehaven har sendt os en bøn om, at vi gemmer alle paprør, vi får i løbet af ugerne op til december måned. Toiletrullens indre rør, køkkenrullens indre rør. De har gang i et projekt, hvor de forsøger at lære børnene at genbruge ting, man normalt bare sender til genbrug via skraldemændene. De vil derfor gerne have, at hvert barn bringer nogle paprør, så de kan lave nogle kreative dekorationer og små gaver. Hvis vi har nogle stofrester, må vi også gerne give børnene dem med.

Emballage

Godt projekt synes jeg. Børnene får udviklet deres fantasi og finmotorik, når de skal lege med sakse og lim. Så jeg skriver en note til alle, som kommer på badeværelset, at toiletrullens rør skal lægges i den her pose. Hænger en pose op på en krog til et håndklæde, og så ser vi, hvor mange rør vi får samlet sammen. Der er længe til december måned. Vi er kun i slutningen af september. Ok, 2 måneder til december. Hvor mange paprør kan man samle sammen på to måneder? Ret mange vil jeg tro. Det afhænger vel også af familiens størrelse og papirforbruget. Vi bruger jo faktisk meget emballage, ikke?

Efter en uges tid er posen hos os fuld, så jeg tager den med ned til børnehaven. Vi får en snak om, hvad projektet kan give børnene. Pædagogen er sød, og rigtig dygtig til at få børnene interesseret i projektet. Det skal nok blive fint. Hun viser mig nogle af projekterne, hun planlægger: Serviet ringe, hvor basen er et overklippet toiletrullerør, som derefter er beklædt med stof og dekoreret med små figurer. Stjerner, der er lavet af sammenpressede rør, som er blevet malet med sølv og guld og glimmer. Ungerne elsker glimmer, fortæller hun. Hun viser mig en masse små ting, som børnene skal lave. Små gaveindpakningshylstre (igen, lavet af paprør fra toilet og køkkenruller) som de kan dekorere og skrive på, og som de kan putte små ting i. Små holdere til blyanter og tuscher.

Hun siger tak for rørene og fortæller, at det er godt, jeg kommer med dem nu. Der er mange forældre, som glemmer at samle dem sammen, så hun er glad for, at jeg kan forsyne med en posefuld hver uge. Det er ikke noget problem, fortæller jeg. Men jeg har desværre ikke nogen stofrester, jeg kan supplere med. Ejer, ikke en symaskine og det er ikke noget, jeg kommer til. Men paprørene, dem kan hun stole på, at jeg gerne vil give dem.

Jeg siger farvel til min lille dreng, lover, at jeg henter ham kl. 14:00, når jeg har fri. Pædagogen tager ham i hånden, og de går ind til de andre børn. I dag skal de bage, så min dreng er lidt ligeglad med, om jeg kommer kl. 14:00 – han elsker at bage. Det er det bedste, han ved, siger han. Ok, jamen, så skal vi da bage på søndag. Det vil sikkert bidrage til, at der kommer flere af de lange paprør fra køkkenruller i posen. Tager på arbejde og spørger nogle kollegaer, om de eller deres koner har nogle stofrester, som jeg må give til børnehaven. Beder dem også om at samle paprør sammen, så juleforberedelsesprojektet kan blive stort.