I går var jeg inde i byens centrum. Jeg skulle ind og købe en ny stegepande. Den gamle var simpelthen for ussel og ridset. Jeg var faktisk glad for, at jeg endelig havde taget den beslutning, som i virkeligheden handler om at gøre noget godt for mig selv.

Gode beslutninger

Der er intet værre end at bruge dårlige køkkenredskaber, når man laver mad til sig selv. Efter at have købt kanden gik jeg en tur i byens gader og så på butikker. Jeg følte mig godt tilpas. Var måske lidt selvglad, over at jeg havde købt den stegepande, som jeg egentlig altid har ønsket mig, men været for nærig til at købe. Jeg mødte en veninde. Hun fortalte mig, at jeg så rigtig glad ud, og at det glædede hende. Hun er en sød pige. Jeg fortalte hende, at jeg er glad. Hun sagde til mig, at hun kan huske, sidst hun så mig.

Var trist

Dengang var jeg bestemt ikke glad. Nærmest deprimeret. Hun havde ret. Sidst vi sås, var jeg på randen af at bryde sammen. Tankemylder, en begyndende depression og fuldstændigt tab af selvtillid var vistnok det, der karakteriserede mig mest.

Jeg gik i psykoterapi

Jeg fortalte hende derfor, at jeg i de sidste par måneder har været i psykoterapi i København hos Healthyyou, og at det virkeligt har hjulpet. Hun smilede. Sagde, at det er stærkt gået. Jeg tænkte, at det ved jeg sådan set godt. Jeg sagde dog til hende, at jeg er også glad for, at jeg tog mig sammen til at komme i gang med terapien. Den har virkeligt hjulpet mig. Vi skiltes. Lovede at ringe til hinanden og eventuelt ses til en kop kaffe snart.

På vejen hjem tænkte jeg, at jeg faktisk er taknemlig over at have været i psykoterapi i noget tid nu. Det har jo hjulpet mig til at turde se nogle ting i øjnene og gøre noget ved dem.