I virkeligheden er jeg i et stort dilemma. Min søn er virkeligt talentfuld, og det ved han. Og det gør, at han sommetider misbruger sine omgivelser. Han er et geni til musik. Og han elsker at spille på luftguitar. Han har længe presset mig for at få en begynder guitar. Bare en billig en siger han. Jeg ved godt, at hans idé om, hvad en billig begynder guitar koster, ikke er den samme som min. Og jeg ved, hvad jeg har budget til. Og det er her, mit dilemma kommer frem.

Har jeg råd?

Jeg har bare ikke råd til at give ham den guitar, han i virkeligheden ønsker sig. Og hvor meget jeg end sparer sammen, så når jeg altid at få ødelagt budgettet, jeg har. Jeg ved ikke, helt hvordan det sker. Jeg er dog helt på det rene med, at han ikke får den dyreste. Jeg ved godt, hvad det er for en guitar, han har i kikkerten.

Hvad med en brugt?

Jeg har været inde på forskellige sites med salg af brugte varer. Jeg har søgt på nettet helt vild efter ”Salg af begynder guitar”. Jeg har også fundet nogle, men jeg er altid kommet for sent. Enten er guitaren blevet solgt, eller også så har sælgeren ændret mening og vil ikke sælge.
Jeg har forsøgt at tale med min søn om, hvor svært det er for mig at få skrabet pengene sammen til at kunne købe den guitar, han ønsker sig. Han forstår det godt. Siger han. Han ved godt, at det ikke er nemt at få dagligdagen til at hænge sammen, når man er hjemsendt på ubestemt tid fra arbejdet – uden løn. Jeg får lidt støtte fra det offentlige. Men det rækker kun lige til, at vi kan overleve, så der er ikke råd til luksus. Og lige nu er det en stor luksus at købe en guitar til min dreng.

Lys for enden af tunnellen

Jeg håber virkeligt, at der snart kommer lys forude, så jeg kan komme tilbage til arbejdet. Min arbejdsgiver har lovet, at jeg bliver den første, han kalder ind igen, når han kan åbne sin virksomhed igen. Det vil være så dejligt. Ikke kun fordi jeg vil kunne blive aktiv igen, også fordi jeg vil kunne spare lidt penge sammen og måske endelig give min dreng den guitar, som han ønsker sig så meget. Indtil da må han nøjes med at spille på luftguitar.

Gør alt hvad jeg kan

Det er synd for ham. Men jeg kan ikke gøre det bedre. Sådan er virkeligheden bare. Han ved det godt, og han tager det med et smil. Han siger ofte til mig, at jeg bare skal være mig, og ikke være ked af det. Han ved godt, at han får den begynderguitar, som han ønsker sig på et tidspunkt.
Det er utroligt, hvor forstående en 13-årig knøs kan være. Heldigvis for det. På et eller andet tidspunkt, når jeg har råd, så finder jeg et sted billige guitarer. Og så køber jeg en til ham. Det bliver vidunderligt at give ham den, som en ekstra gave. Sådan en helt uventet gave.