10. klasse på efterskole

      Kommentarer lukket til 10. klasse på efterskole

Det har været en stor dag. Min dreng har bestået folkeskolens afgangsprøve i dansk med flotte karakterer. Det havde vi ikke troet, var muligt for ca. et års tid siden. Hverken os, hans forældre, eller han selv. Men han gjorde det flot. Har fået 10 i karakter. Han er også glad og stolt over det. Og vi er stolte som paver.

Efterskole

Hvordan nåede han dertil på et år? For et år siden, da han gik til eksamen i 9. klasse, havde han fået 00 i dansk. Fordi karakteren var så dårlig, blev vi enige med ham om, at han skulle bruge et år i 10. klasse, så han kunne forbedre sin karakter. Han er en klog dreng, men på det tidspunkt var han kørt træt af skolesystemet. Så det her med 10. klasse var ikke lige noget, han havde stor lyst til. Han ville gerne finde sig en læreplads. Som snedker eller murer. Han påstod, at han var ligeglad med, hvilken læreplads det blev, bare han fik lov til komme ud af skolen og bruge sine hænder og krop.

Nu er han meget sportsinteresseret og har altid spillet meget fodbold. Han bruger dagligt adskillige timer i fitnesscenteret. Men da han nævnte, at han er ligeglad med hvilken læreplads han finder, så blev vi lidt bekymrede. Vi har den holdning, at ingen skal vælge fremtid på baggrund af dårlige erfaringer eller præstationer. Fremtiden skal bygges på det, man er interesseret i og god til. Så en læreplads var ikke lige vejen frem for ham, syntes vi.

10.klasse

Vi satte os derfor til computeren og begyndte at undersøge muligheder for, at han kan få mere uddannelse, på en anden måde. Det var oplagt for os at søge på ”Efterskole 10. klasse”.

Jeg kan fortælle dig, at vi læste mange artikler og så endnu flere videoer om efterskoler i Danmark. Der er mange af dem.
En hel del timer blev naturligvis også brugt på at undersøge muligheden for at få finansiel støtte til hans ophold.
Vi fandt et par skoler, som vi syntes, så interessante ud. Altså med ham i tankerne. Vi fandt bl.a. en, hvor de har et linjefag i crossfit. Vi tænkte, at det må være noget for ham.

Vi talte med ham om muligheden. Der var plads på den skole, vi havde fundet. Da han havde tænkt lidt over alle diskussionerne, vi havde med ham om, hvordan man bør vælge sin levevej fremover, og ikke bare styrte ud i et arbejde, som man måske slet ikke bryder sig om, meddelte han os, at han var villig til at bruge et år i 10. klasse på den efterskole, vi havde fundet. Han kunne godt se, at han måske bare har brug for et års tid til at tænke og prøve nye ting.

Afsted kom han, og det var en fin beslutning. Han fandt hurtigt venner og blev opslugt af at træne crossfit. Han lærte om træningsplaner og om kost. Ja, han blev faktisk så glad for at være på skolen, at han sjældent kom på weekendbesøg. Bedst af alt han fandt mod og motivation til at følge undervisningen i fagene til afgangsprøverne. Og bestod med fine karakterer.